Skip to content

Tilmelding til Volvo Trucks nyhedstjeneste

Vil du adviseres via sms eller e-mail når Volvo Trucks publicerer nyheder/pressemeddelelser på hjemmesiden eller WAP portalen ? Udfyld venligst navn, firma, e-mail og/eller mobil nummer nedenfor.
Ved at sætte kryds i dette felt, tillader du Volvo Trucks at gemme dine personlige oplysninger, og bruge det i forbindelse med din forespørgsel.

Afmeld Volvo Trucks nyhedstjeneste

Vil du afmelde nyhedstjenesten. Udfyld e-mail adresse og/eller mobil nummer nedenfor, klik derefter på afmeld.

2009-08-04 Trafiksikkerhed i Øjenhøjde på Egeskov Slot

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”, kommer igen i år til Egeskov Slot på Fyn, lørdag den 1. august fra kl. 10.00 – 16.00, for at undervise børn i, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken. Anledningen er, at Egeskov Slot for 10. år i træk afholder den årlige Falck dag med masser af spændende aktiviteter.

 

Den årlige Falck dag kan fejre 10 års jubilæum og i den forbindelse vil der være mulighed for at se den nye magasinhal, hvor Falck museet nu har fået det dobbelte areal til rådighed. Her vil der være udstilling af Falck veteranbiler med kran, brand- og ambulancekøretøjer samt nye Falck biler. Man kan også prøve Falcks 3 høje stigevogne og se Egeskov og omegn lidt fra oven.

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde drejer sig om synlighed og opmærksomhed ved højresving
Højresvingsulykkerne sker, når en lastbil skal svinge til højre og cyklisten skal ligeud. Børnene undervises i mulige afværgehandlinger, de som cyklister og fodgængere kan foretage, når de møder lastbiler i trafikken. De oplever den kompleksitet en svingmanøvre indeholder, når man sidder bag rattet i en rigtig lastbil, og får selv nogle gode værktøjer til at undgå de farlige situationer.

På Egeskov Slot foregår undervisningen med mange forskellige lastvogne, som er opstillet i de positioner, som vi erfaringsmæssigt ved kan give anledning til farlige situationer i trafikken," siger Niels Erik Nielsen, der er projektchef for Dansk Transport og Logistik. "Børnene kan her, under betryggende forhold, komme helt tæt på lastvognene og ved hver lastvognsopstilling vil der være trafikspørgsmål. Når børnene har svaret på spørgsmålene ved mindst tre trafiksituationer får de udleveret en gratis trafiksikkerhedsvest, refleksbånd, brochuren "Følg op på gode trafikvaner" samt et diplom. Samtidig deltager børnene i en lodtrækning om en række spændende præmier, der udtrækkes på dagen.

9000 trafiksikkerhedsveste er foreløbig det synlige bevis på, at samarbejdet med Vejcenter Østjylland har været en succes og betyder, at et rekordstort antal børn indtil nu har deltaget i årets kampagne, der har til formål at lære børnene fra 2.- 4. klasse mere om, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken. Det er partnerne DTL, Falck, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne og OK a.m.b.a., der i samarbejde med Vejcenter Østjylland har gennemført de fælles arrangementer i 12 kommuner i Østjylland og sideløbende har besøgt skoler i andre dele af landet.

Årets sidste to arrangementer for Trafiksikkerhed i Øjenhøjde bliver afviklet på Egeskov slot lørdag den 1. august og på Rådhuspladsen i København den 29. august.

29. juli 2009

Billeder fra Trafiksikkerhed i Øjenhøjde arrangementer kan hentes på http://ti8.3d-kom.dk/ eller gå ind på vores nye hjemmeside, som er klar til at gå i luften om kort tid. http://www.bartransport.dk/Default.aspx?ID=3329

For yderligere information kontakt venligst:
Projektchef Niels Erik Nielsen, på mobiltlf. 5149 0022

Trafiksikkerhed i Øjenhøjdeimage/pjpeg962 Kb
« Volvo Trucks sidste nyt
© copyright AB Volvo 2007