Hvordan udstødningsemissioner reguleres

Miljøpåvirkningen fra brugen af en lastvogn stammer primært fra udstødningsemissionerne. Emissionsniveauet er på den anden side kædet sammen med brændstofforbruget, brændstofkvaliteten, forbrændingsteknikker og renseteknikker.

Forbrændingsteknik
Sammenlignet med andre motorer er diselmotorerne i vores lastbiler meget energieffektiv. Under forbrændingen er temperaturniveauet højt, og der er overskud af luft. Forbrændingen er næsten fuldstændig. Mængden af kulbrinter og kulilte i udstødningsgasserne er meget lave i sammenligning med benzinmotorer.

Til gengæld afgiver en dieselmotor flere kvælstofilter og partikler end en benzinmotor. Ved at overvåge forbrændingen kan balancen mellem kulbrinter/kulilte og kvælstofilter reguleres.

Brændstofkvalitet
Dieselbrændstof har et højere energiindhold end benzin, men til gengæld indeholder det også mere svovl og flere aromatiske kulbrinter. I øjeblikket fås der svovlfattigt brændstof i f.eks. Sverige, Finland og USA.

Renseteknikker
Der findes i dag flere forskellige former for efterbehandling eller rensning til dieselmotorer.

  • Én type anvender filtre eller partikeludskillere, som reducerer mængden af afgivne partikler.
  • Den anden type er en katalysator, som brænder udstødningsgasserne under kontrollerede forhold.

Volvo tilbyder til lastvognene FL6 og FM9 et udstødningsfilter, som er en kombination af en oxiderende katalysator og et partikelfilter. Filteret reducerer mængden af kulbrinter, kulilte og partikler med 80-90%. Denne renseteknik kræver svovlfattigt brændstof, dvs. dieselolie, der har et svovlindhold på højst 50 ppm.

De nye teknologier til imødekommelse af den strengere lovgivning er udstødningsrecirkulation (Exhaust Gas Recirculation (EGR)), som i dag anvendes i USA til US02, og selektiv katalytisk reduktion (SCR).

Kontakt