Volvo har valgt SCR-teknologien til imødekommelse af de nye Euro 4- og Euro 5-standarder for udstødningsemissioner - præcis som størstedelen af de vesteuropæiske producenter af tunge lastvogne har gjort.
For at kunne imødekomme de nye emissionskrav, der træder i kraft i Europa i 2006 (Euro 4) og 2009 (Euro 5), bliver der brug for nye løsninger til dieselmotorer, forbrændingsprocesser og teknikker til efterbehandling af udstødningsgassen.
Volvo befinder sig på den absolutte forkant af udviklingen inden for teknikker til reduktion af udstødningsemissioner. Vores løsning til overholdelse af kravene til Euro 4- og Euro 5 er dieselmotorer med en endnu mere effektiv forbrænding kombineret med efterbehandling af udstødningsgasserne med AdBlue-additivet og SCR (selektiv katalytisk reduktion).