Korte faktuelle oplysninger:

FH vogntogsvægt:
Op til 100 ton
Motorer:
D13C: 420, 460, 500, 540 hk
Førerhuse:
Dagførerhus, langt førerhus, Globetrotter, Globetrotter XL

Førerhussikkerhed

Kollisionssikre førerhuse
Ved de mest almindeligt forekommende former for ulykker impliceres lastvognen i en frontalkollision eller ruller rundt. Når førerhuset rammes af udefra kommende genstande, er dets primære opgave at overføre energi bagud igennem kabinen, så der opretholdes tilstrækkelig overlevelsesplads for chaufføren inde i førerhuset.

Hos Volvo Trucks tester vi vores førerhuse omhyggeligt i flere sekvenser, blandt andet med den frontale pendultest. Og alle førerhuse overholder de svenske holdbarhedsstandarder for førerhuse – de strengeste i verden.

Absorberer kollisionsenergien
Der er enorme kræfter i gang ved en ulykke. Din krop udsættes for en kraftpåvirkning, der sandsynligvis er det dobbelte af din kropsvægt. En person, der vejer 100 kg, udsættes for en kraft, der svarer til fire ton, når der køres med en fart på 50 km/t. Derfor skal førerhusets interiør være energiabsorberende, så det kan give efter ved sammenstødet med menneskekroppen.

I alle vores førerhuse er rattet og instrumentbrættet energiabsorberende ligesom alle beklædninger, der er monteret i knæhøjde. Alle indtræksstoffer er fremstillet i brandhæmmende materialer.

Yderligere er indvendigt tilbehør såsom køleskabet og kaffemaskinen udformet, så de er solidt forankret i førerhusets struktur. På denne måde sikres det, at de forbliver på plads ved en kollision eller en nødopbremsning.

Kontakt